mormor og Vito "connecter" ikke? {{forumTopicSubject}}

Ja, vil bare gerne have lidt tips, hvis nogle har?

Min lille dreng på 11 uger er en rigtig lille mors dreng. og det er i og for sig fint nok. han er jo ikke særlig gammel, så det er der ikke noget specielt ved.
Han har let til tårer ved andre end mig, de fleste kan dog trøste ham, medmindre han bliver virkelig sur - så er det kun mig der dur.

men min mor og ham har bare ingen forbindelse. Hun har været her meget fra dag et af, og de første 14 dage var hun hos mig et par timer hver dag, så jeg kunne komme i bad, gøre rent osv.. Så i og for sig er der lagt et godt grundlag (synes jeg da selv). Men alligevel har de slet ikke fundet hinanden.

Han begynder stort set aldrig at græde når hun har ham. Ikke bare lidt pylren som han gør hos mig nogle gange, men tudbrølen, og skrigen, med tårer rendende ned af kinderne jeg lader hende altid prøve at trøst ham så længe hun selv vil, indtil hun til sidst giver op og giver ham videre til mig.

Hun har passet ham to gange, en gang i 2-3 timer mens jeg var i svømmehallen med min søster, og der græd han rigtig meget.. Hun siger det ikke var alt for længe, men det endte med at han faldt i søvn af udmattelse.

Så har hun for en uges tid siden haft ham i lidt over en time, mens jeg kørte og ordnede nogle ærinder. Også der begyndte han at græde meget.
Jeg havde dog givet hende en flaske og sagt hun kunne lave en smule sukkervand (han havde lige spist), og det gjorde hun. Det faldt han til ro på, og de sad og hyggede sammen da jeg kom..

Sukkervandet er jo en letkøbt løsning, og i og for sig er jeg slet ikke glad for at han får det sukker. Men jeg håber lidt at de så begge vil få følelsen af at han falder til ro hos hende? At han vil lære at man KAN hygge sig hos mormor, og hun får lidt større selvtillid i forhold til ham..

Udover det lader jeg hende tit pusle ham når vi er hos dem. Han får altid tør ble og nattøj på, inden jeg tager hjem, og han hygger sig til den helt store guldmedalje undervejs - han griner, smiler og pludrer løs under bleskift. Derfor lader jeg hende gøre det (altså, ikke fordi hun skal gøre det FOR mig, men for deres skyld) så de begge to kan hygge sig sammen, og det ikke altid er skrig og skrål..

Har nogle af jer oplevet lignende og KAN man overhovedet gøre noget?..
er det fuldstændig vanvittigt at lade min mor give ham lidt sukker for at falde til ro?..

Er der bare nogle folk som baby ikke bryder sig om, og så er det bare sådan?..