Forældre/svigerforældre {{forumTopicSubject}}
Hej.
Kunne godt tænke mig lidt info fra jer derude ang. Bedsteforældre og deres forhold til deres børnebørn.
For mig og min kone syntes vi!, At vores børn har en nærmest ikke eksisterende forhold til mine forældre, og vi kunne godt tænke os at høre om det er os der er helt galt på den.
Mine forældre er midt i 60'ne og har deres gode helbred med sig, min mor er stået af arbejds markedet som 60årig, min far er selvstændig og kan lukke biksen når det passer ham.
Deres store lidenskab er at leve ego livet, med bla. At suse rundt i deres auto camper, både Danmark og en stor del af Europa.
Vi har 3 drenge på 5, 8, 10år og hvor den yngste aldrig har haft en overnatning hos farmor og farfar, og det her man undre sig, virkelig!!! Undre sig hvorfor ikke man har lyst til at passe og hygge sig med sin barnebarn/børnebørn noget mere ind de gør.
Det er ikke for vi står og ringer på deres dør hver 14 dag ang. Pasning så vi kunne pleje vores ægteskab,
Hånden på hjertet, så har de dem måske 1-2 gange om året, og der kan snildt gå 2-3 uger imellem deres besøg.
De få gange de har dem, føler vi ikke rigtig at de gør det af lyst, mere pligt, og det nager os gevaldigt, og gør os skide kede af det.
Et eksempel på deres ego :
Vores 2 store står her til sommer og skal være alene hjemme i 3 uger, hvor vi stadig jobber, og det ved de, men ikke noget med at de siger at der skal vi nok hjælpe til, der kunne jo dukke noget op som de heller ville ind at være sammen med deres børnebørn. Det sådan det er hver gang, følelsen af de hellere vil ud i camperen hvis der kom noget de gerne ville til. Så derfor kan man næsten aldrig lave en aftale om pasning med dem, tit er vi ude 4-6 uger før, men tit får man en laaaang SMS smørere om hvad de skal og hvor travlt de har...Bræk
Hun kan måske finde på i de uger at SMS 2 dage før og sige han hun godt kan passe dem 1 dag, men det holder bare ikke!!
Hun kan ikke en gang springe en spinnings time over for at passe en af drengene hvis der er opstået sygdom, så vi kunne passe arbejdet.
Vi er nået så langt at vi ikke gider spørge dem mere, og de kan også godt mærke der er noget der nager os men konfrontation har ikke været der endnu.... men kommer sikkert en dag....
Er vi for meget eller er det farmor og farfar der skal tage sig sammen her.....
Fuld af irritation !!!!!!
feb 2012
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 3
Har også (fraskilte)forældre der er i fuldt vigør og rejser, spiller tennis, tager kursusmoduler, har vandregruppe osv.
Man føler det er en byrde når man spørger om pasning, så det er jeg næsten stoppet med. Onsdag hænger det meget dårligt sammen for os da vi begge har sent fri og nærmest ikke kan nå at hente inden lukketid uden at skulle tigge og be vores arbejdsgiver om at skulle gå før og blive stillet i et dårligt lys. Men det kan nærmest aldrig lade sig gøre at de kan hjælpe, og de bor trods alt kun ca 20 minutters kørsel væk. Jeg synes det er ufatteligt, at man ikke kan afse et par timer fast om ugen, hvor man vel og mærke har alt andet tid til det man har lyst til. At man ikke kan hjælpe sine børn og børnebørn og kun tænker på sine egne fornøjelser. Jeg kan se det hvis det var fordi vi ville ud og spise eller i byen osv, at vi så selv måtte finde en barnepige, når det var til fornøjelser.
Derimod kan min mor pludselig skrive en dag i forvejen at nu kan hun pludselig tage et par timer den efterfølgende dag. Her er det jo sjældent nødvendigt, når det er rent tilfældeldige dage, hun er altid velkommen til at se børnene, men så skal hun ikke kalde det pasning og at hun hjælper os så meget.
Min far har aldrig holdt jul med os, men hos hans kærestes familie og min mor prioriterer også sin kærestes familie højere. Det er pludselig meget vigtigt, at spille den gode bedstemor, når der foregår noget med dem. Så kan hun pludselig få den idé at så skal vores børn med på en tur sammen med hendes kærestes børnebørn.
Så det er temmelig kompliceret.
Men rart at høre, jeg ikke er den eneste med det problem.
Forældre/svigerforældre