FB med den dejligste Isabella {{forumTopicSubject}}

Efter knap 6 år med fertilitetsbehandlinger fødte jeg d 3 januar vores dejlige datter som var længe ventet.
Termin var sat til 16 januar og jeg var sikker på at jeg ville gå over tid men jeg blev klogere.
Hele julen gik jeg rundt og sagde at 2 januar ville jeg begynde at gøre hovedrent så fødslen kunne komme i gang.
Nytårs aften blev afholdt meget stille og roligt bare os 2 derhjemme med lækker mad og børnechampagne, vi fik dog en meget stærk suppe til forret (det kunne godt tyde på at det med stærk mad tæt på termin har en påvirkning).
1 januar valgte jeg at spise resten af denne dejlige stærke suppe til middagstid og sidst på eftermiddagen begyndte slimproppen at gå og dette fortsatte indtil hen på aftenen. Sidst på aftenen begyndte jeg at have lidt lyserød blødning men ikke noget jeg troede havde nogen relation til fødsel da det jo kunne komme pga slimproppen var gået.
2 januar tog vi til byen og fik byttet julegaver og købt de sidste ting til prinsessen, vi talte om at tage ud og spise da det jo kunne være en af de sidste par gange at vi kunne tage ud at spise bare os 2, dog valgte vi at handle ind til at lave noget lækkert frokost derhjemme. Præcis kl. 17:43 følte jeg at noget ville rende "ud" dernede og skyndte mig ud på toilettet hvor det sagde plask ned i toilettet, jeg tænkte straks ÅHHH nej nu bløder jeg kraftigt, da jeg kiggede ned i toilettet blev jeg dog overrasket for der var intet at se men hver gang jeg tørrede mig blev papiret bare vådt så nu kunne jeg regne ud at det var vandet der var gået.
Vi ringede til fødegangen der oplyste at de ville se os 4 timer senere medmindre der kom veer inden, så ville de gerne lige have et kald. Nu fik vi pludselig lidt travlt med at få pakket tasken og stegt 2kg frikadeller som vi havde handlet ind til at der skulle i fryseren.
Ved tjek på fødegangen kl. 22 blev der konstateret at det var vandet der siver men der var ingen veer. Jeg fik 2 piller som gerne skulle sætter veerne i gang men hvis ikke de startede op skulle jeg tage 2 piller mere 4 timer senere derhjemme.
På vej hjem fra fødegangen begyndte veerne allerede og da vi kom hjem synes jeg det var bedst at min mand gik i seng og fik lidt søvn for jeg kunne mærke at jeg ikke ville kunne sove. Jeg placerede mig på et håndklæde på sofaen siddene op så jeg kunne sidde og rokke når jeg havde en ve. Imellem mine veer lænede jeg mig tilbage i sofaen og fik et lille hvil men ved 3 tiden blev jeg i pludselig i tvivl om alt muligt og ringede til fødegangen for at høre hvordan jeg helt præcist målte tiden imellem mine veer og fik derfor nu sat dette i gang hvor det viste sig at der var 6 minutter imellem så ingen grund til at køre nogen steder. I løbet af en time skete der pludselig noget og ved 4 tiden var der kun 3-4 minutter imellem hver ve og jeg valgte derfor at vække min mand så vi kunne komme afsted.
På vejen til fødegangen havde jeg tankerne om at nu ville vi sikkert bare få afvide at jeg kun var mellem 3-4cm åben, jeg blev klogere...!! Jeg havde hele min graviditet sagt at jeg ville have en naturlig fødsel uden brug af smertestillende men på vejen derind var jeg klar til en rygmarvsbedøvelse.
kl. 5 blev jeg undersøgt og jeg var 8cm åben og blev sendt direkte ind på en fødestue og ingen rygmarvsbedøvelse til mig for jeg var snart klar til at føde sagde de.
Vi fik en jordermoderstuderende som DESVÆRRE fik mig lokket til at komme i badekar på trods af at jeg gav min bekymring om at fødslen skulle gå i stå, dette sagde hun at den ikke ville. Min fødsel gik i stå og jeg fik kun 2 veer af gangen hvor den ene var svag.
Så fik jeg faktisk lov at plaske rundt i det badekar helt indtil kl. 14 hvor den rigtige jordermoder mente at jeg skulle have vestimulerende drop, dette fik de sat i gang lige inden at der var vagtskifte.
Den nye jordermoder vi så fik efter vagtskiftet var bare så super god og hun sagde at nu skulle vi have den fødsel i gang så jeg skulle op og stå så tyngdekraften kunne hjælpe til, fik også tilbuddet om at føde stående men dette kunne jeg ikke lige finde overskud til, men efter at have presset et par gange stående var hovedet ved at titte lidt ud og jeg kom derfor op at ligge i sengen og herfra synes jeg bare det gik stærkt, på trods af at jeg havde 15 minutter uden det vestimulerende drop da jeg skulle have antibiotika fødte jeg kl. 16:43 vores lille pige uden at sprække.
Som førstegangsfødene må man næsten kalde det for en drømmefødsel at føde præcis 23 timer efter at vandet går men jeg kunne helt klart have født en del før hvis ikke jeg var kommet i badekarret.
Desværre viste blodprøven fra navlestrengen at hendes blodsukker var en anelse lavt så de gav hende lidt mælk med det samme og ville derefter tjekke det igen 2 timer senere og nu startede lavinen så, blodsukkeret var stadig for lavt og de skulle igen give mælk og sådanne fortsatte det hver anden time hele natten og dagen efter havde de nu tæt kontakt med børnelægen på Skejby sygehus ( fødte på Horsens ). Natten til søndag valgte de at Isabella skulle overflyttes til Skejby da der var tvivl om de havde givet hende de rigtige mængder mad da lægen på Horsens havde en anden mængde i hans papirer end det som børnelægen på Skejby oplyste at de skulle have haft givet hende, dvs Horsens havde overfodret hende og dette er lige så skidt som det modsatte. kl. 01 kom der en børneambulance fra Skejby og afhentede Isabella og jeg måtte vente 1 hel time før jeg måtte komme afsted ( en dum regel synes jeg, men sån er det jo bare ). Vel ankommet med taxi til Skejby var jeg blevet indlogeret på mor/barn afd men Isabella var på Neonatal og jeg skulle afhentes af en portør for at blive kørt over til hende. Sikke et chok at komme ind til hende på denne afd så jeg græd og græd og græd og personalet kunne se hvor hårdt det var så de sørgede for at jeg fik en stue på neonatal hvor jeg fik isabella ind til mig med overvågning. Desværre kunne de ikke styre hendes blodsukker og søndag eftermiddag vælger de at der skal lægges drop direkte i navlesnoren for at kunne give en kraftigere sukkervandsopløsning end man kan give i hånden og dette gjorde at nu skulle isabella ligge inde på "fælles" stuen med de andre børn og vi måtte kun sidde med hende derinde i en "lænestol".
Der skete så mange ubehagelige ting på Skejby som jeg slet ikke kan skrive om her for det ville blive så utrolig langt men alt om alt så fik vi lov at komme tilbage til barselsgangen på Horsens om torsdagen og jeg fik aldrig amningen til at virke da noget af personalet på skjeby havde fået dette ødelagt ved pres på både mig og isabella.
I dag går det godt og isabella er flaske pige samt jeg har malket ud til hende men det tyder på at det er ved at ebbe mod enden med malkningen da der kommer mindre og mindre for hver dag.
Puhha det blev langt men kunne have været længere