Irreteret, frustreret:/? {{forumTopicSubject}}

Landet ligger nu sådan at jeg og kæresten har været sammen 5 år og 6 måneder. Vi har boet sammen ligeså længe.

Jeg er ved at blive frustreret og mere og mere irreteret på hans måde a bruge sin fritid og sin måde a være på overfor mig.

Jeg knokler som sosu elev sidste praktik , han som taxa chauffør . Forstår udmærket hans skæve arbejdstider.

Men han kommer hjem sætter sig til at spise og sætter sig med sin com til vi går i seng. os på fridagene.
Jeg selv igennem min Udd er blevet meget mere voksen og moden og ved mere og mere hvad jeg vil i mit liv. Jeg nægter at sidde dag ud og dag ind i sofaerne:( har virkelig taget intiativ til alt! Han gider ikk spille spil, gå fælles aften tur med Emma , tage i bio eller lign.

Nok med det men han tager ikk intiativ til noget i forholdet mere heller, ikk kys ikk søde ord ikk sex:/
fx igår lagde jeg hans com skærm ned satte mig ovenpå ham for ligesom at få lidt reaktion;) manden lukkede sine æjn læner sig tilbage og reagere slet ikk på mine kys!!!! Følte mig på det groveste afvist:(
da jeg sku lave aftensmad badkeg ham komme ud og hjælp, det gad han ikke så sagde det lidt hårdere og sagde så blir der ingen mad! Han kommer ud gumlende på vindruer og hvad gør han:0 spytter kernerne lige ud i ansigtet på mig og skrald griner!

Lige nu ser jeg ikk nogen fremtid hvis det fortsætter:/ og har ofte taget emnerne op gjort det klart hvortil han enten siger det ved jeg ikk eller jeg skal nok.

Ihhh hvad dælen kan jeg efterhånden gøre? For blot et halv år tilbage ville jeg for alt i verden ikk miste ham a min skide trygheds angst. Men nu erkeg faltisk nået dertil hvor min trygheds angst er væk